Ph.d. studium
På DTU Kemi er et ph.d. studium en omfattende forskeruddannelse i moderne kemi med muligheder, der spænder fra grundforskning til projekter i samarbejde med industrien eller innovation, der kan føre til opstart af virksomheder.
Du kommer i kontakt med internationale forskningsmiljøer og får mulighed for at tage en del af dit ph.d.-studie ved en udenlandsk forskningsinstitution.
Du bliver trænet i at formidle kemiens verden og din egen forskning som undervisningsassistent på instituttet samt oplægsholder på videnskabelige konferencer og arrangementer for den brede offentlighed og skoleelever.
Du opbygger færdigheder og udvikler din viden inden for kemi gennem deltagelse i kurser på DTU, andre universiteter, forskerskoler eller sommerskoler.
Kvalifikationskrav til at tage en ph.d.-grad på DTU Kemi
- Du har en solid uddannelsesmæssig baggrund med et akademisk niveau svarende til en kandidatgrad i kemi, kemiteknik eller beslægtede områder.
- Du brænder for at bidrage til kemien og gøre en forskel i samfundet.
- Du er ambitiøs, har modet og evnen til at prioritere og håndtere flere opgaver på samme tid.
- Du sætter pris på et godt arbejdsmiljø, og du fungerer godt både fagligt og socialt i et team.
- Du har gjort dig klare tanker om, hvad du kan bruge en ph.d.-grad i kemi til.
De første skridt mod en ph.d. uddannelse på DTU Kemi
Vi anbefaler, at du for det første udforsker instituttets forskningområder, og aktiviteter via hjemmesiden.
For det andet bør du kontakte de forskere, du anser for at være interessante potentielle ph.d.-vejledere, for at høre mere om forskningsprojekter, finansieringsmuligheder og meget mere.
Læs mere om ph.d.-programmet på DTU.