Anders Riisager hædret for sin indsats for dansk erhvervsliv

mandag 19 dec 11
|

Kontakt

Anders Riisager
Professor
DTU Kemi
45 25 22 33

Lektor Anders Riisager, DTU Kemi, har modtaget 200.000 kr. fra Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond for sin indsats for dansk erhvervsliv.

 

Prisen, som også blev uddelt til adjunkt Sune Lehmann Jørgensen, DTU Informatik, er en anerkendelse af de to forskeres indsats for dansk erhvervsliv. Den er samtidig ment som en inspiration til at fortsætte det gode arbejde med forskning, undervisning og publiceringsvirksomhed. Prismodtagerne forsker inden for hhv. katalysatorer og sociale medier.

Anders Riisager, DTU Kemi

Anders Riisager, 38 år, er lektor på DTU Kemi og forsker i nye katalysatorer og katalytiske processer til at omdanne biomasse og affaldsprodukter til mere værdifulde og industrielt relevante kemikalier og brændstoffer samt at udvikle nye bæredygtige teknologier, som kan forbedre eksisterende industrielle processer eller produkter.

Fondsbestyrelsen har især hæftet sig ved hans forsknings store betydning for erhvervslivet, blandt andet som medopfinder på 12 patentansøgninger.

Anders Riisager har desuden ydet et væsentligt bidrag til at modernisere undervisningen på DTU. Senest er han uddannet på det første hold af eliteundervisere med fokus på entreprenørskab i undervisningen, der er et samarbejde mellem DTU, Københavns Universitet og Copenhagen Business School.

Læs mere her

Kontakt:

Anders Riisager, ar@kemi.dtu.dk

Af: Charlotte Malassé, cmal@kemi.dtu.dk

 

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.