Forsker fra DTU Kemi modtager Torkil Holms Forskningspris

mandag 30 jan 12
|

Torkil Holm Symposium har netop været afholdt i København. DTU Kemis Thomas Eiland Nielsen modtog Torkil Holms Forskningspris. Over 300 kemikere fra universitetsverdenen og industrien var samlet til et enestående internationalt kemisymposium – sponseret af Torkil Holm Fonden og arrangeret af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV). Og symposiet var særligt enestående set med DTU Kemis øjne: 

 

torkil holms forskningspris 2012 - morten jørgensen, klaus bock, torkil holm, thomas e. nielsen.jpg 

Torkil Holms Forskningspris 2012 er blevet tildelt to yngre kemiforskere. Fra venstre prismodtager Morten Jørgensen, medlem af priskomitéen Klaus Bock, Torkil Holm og prismodtager Thomas E. Nielsen, DTU Kemi. Foto: ATV / Tom Jersø

Lektor Thomas Eiland Nielsen, 37, modtog nemlig Torkil Holm-prisen på 50.000 kr. Prisen gives til en yngre lovende dansk forsker, som allerede har etableret sig som forsker inden for et område af kemien, og som viser stort potentiale til at opnå endnu flere videnskabelige resultater.

 

Fine akademiske præsentationer

Thomas Eiland Nielsen fik Torkil Holm-prisen for sine fine akademiske præstationer inden for sit arbejdsfelt, herunder hans enestående bidrag til forskningen inden for syntesekemi, der er knyttet til problemstillinger i biokemi.

 
Thomas E. Nielsens arbejde er med til at understrege vigtigheden af organisk syntese, som har stor betydning for nanokemi, funktionelle materialer samt farmaceutiske, fødevare- og miljøkemiske områder.


“Det er en stor fornøjelse at modtage prisen,” smilede en stolt Thomas Eiland Nielsen.

 

 /-/media/institutter/kemi/nyheder/2012/120130_torkil-holm-prisen/_mg_6682_th.jpg 

Professor David Tanner og prismodtager Thomas Eiland Nielsen, DTU Kemi og Klaus Bock

 

Og så gav han alle tilhørerne en spændende introduktion til, hvad der foregår i ’The Nielsen Laboratory’ netop nu, hvor han sammen med sin store forskningsgruppe af masterstuderende, ph.d.’ere og postdocs arbejder på grænsefladen mellem biologi og kemi.

 

Pris til forsker i industrien – med DTU Kemis fingeraftryk

Morten Jørgensen fra H. Lundbeck A/S modtog ligeså Torkil Holm-prisen for sit nytænkende og perspektivrige arbejde inden for kemi. Han bidrager i særlig grad til den gren af medicinalkemien, der beskæftiger sig med katalyse mellem organiske materialer og metaller.


Og Morten Jørgensen er også et DTU-produkt - han fik sin ph.d.-grad fra DTU Kemi, hvor professor Robert Madsen var hans vejleder.

 

Toppen af kemiens fagfolk

Og således fortsatte symposiet, der i år formåede at få hele to Nobelpristagere på talerlisten, samt andre fra toppen af kemiens fagfolk, som fortalte om organisk syntese, katalyse, spektroskopi, bæredygtig kemi og om grænseoverfladen mellem kemi og biologi.

 

 

Læs mere

 

Se programmet


 

Kontakt

Thomas Eiland Nielsen, ten@kemi.dtu.dk

 

 

Af Charlotte Malassé, DTU Kemi, cmal@kemi.dtu.dk


Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.