Sapere Aude-bevilling går til Adjunkt Janus Juul Eriksen fra DTU Kemi

fredag 02 dec 22
|

Kontakt

Janus Juul Eriksen
Adjunkt
DTU Kemi
45 25 23 34
Det Frie Forskningsråd har bevilget 6,2 mio. kr. til Adjunkt Janus Juul Eriksen fra DTU Kemi, der modtager en Sapere Aude-bevilling til yngre forskere, der har præsteret forskning i topklasse inden for deres faglige felt.

Janus Juul Eriksen modtager den prestigefyldte bevillingen for projektet FESCOP: Focused Simulations of Electronic Structure in Composite Phases.

Projektet har til formål at komplementere eksperimentelle undersøgelser af de bagvedliggende elektronovergange gennem udviklingen af nye simuleringsværktøjer, som ved en højere effektivitet end tidligere kan bane vej for mere avancerede og nøjagtige kemiske undersøgelser i både opløsninger og biomolekylære systemer.

Du kan læse mere om Janus projekt og hans bevilling på DFF’s hjemmeside: Janus Juul Eriksen — Danmarks Frie Forskningsfond (dff.dk)

Janus Juul Eriksen er en af de 9 talentfulde DTU forskningsledere, som modtager et Sapere Aude DFF-Starting Grant – læs mere her:

Ni DTU-forskere modtager Sapere Aude-forskningsbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond

Du kan også læse mere generelt om Janus Juul Eriksens forskning her:

DTU Chemistry


Fakta om Sapere Aude: DFF-Forskningsleder

Sapere Aude betyder ”Vov at vide”.

Sapere Aude-bevillingen giver excellente, yngre forskere, dvs. forskere, der har præsteret forskning i topklasse inden for deres faglige felt, mulighed for at udvikle og styrke egne forskningsidéer og starte egne forskergrupper. Virkemidlet skal desuden fremme mobilitet internationalt og nationalt mellem forskningsmiljøer og styrke karrierer.

Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget 356 ansøgninger og uddelt 41 bevillinger svarende til en succesrate på 12 %.

Antallet af kvindelige ansøgere var 116, og der blev givet 19 Sapere Aude Forskningsleder-bevillinger til kvinder, hvilket giver en succesrate på 16%. For mandlige ansøgere er succesraten 9 % med 240 ansøgninger og 22 bevillinger.

Læs også mere om årets 41 Sapere Aude bevillinger her:

Talentfulde forskere skal løfte dansk forskning for 247 millioner kroner — Danmarks Frie Forskningsfond (dff.dk)

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.