DTU Kemis professor Ulstrup udnævnt til æresprofessor i Kina

onsdag 17 apr 13
|
Professor Jens Ulstrup fra DTU Kemi er netop blevet udnævnt til æresprofessor på Shandong Universitet i Kina.

Ulstrup Jens Ulstrup og hans NanoKemi-forskningsgruppe på DTU Kemi har startet et samarbejde med Shandong Universitet, hvor de udvikler nye bestemte typer elektrodematerialer og undersøger deres muligheder for brug i elektroniske komponenter, elektrokemiske og bioelektrokemiske processer, brændselsceller og i nye typer kemiske og elektrokemiske sensorer m.v.

Shandong Universitet  er bl.a. dygtige til at fremstille materialerne og foretage visse typer karakterisering. DTU Kemi vil foretage andre typer karakterisering og stå for de elektrokemiske undersøgelser.

”Jeg er glad for udnævnelsen,” udtaler Jens Ulstrup. 

”Det er med til at styrke opbygningen af vore samarbejdsrelationer med Shandong Universitet, som vi venter os meget af i den kommende tid, bl.a. med planlagte og allerede iværksatte gensidige forskningsophold,” fortæller han.

Kontakt:

Professor Jens Ulstrup, DTU Kemi, ju@kemi.dtu.dk

Af Charlotte Malassé, DTU Kemi, cmal@kemi.dtu.dk

 

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.