Tropisk plante bekæmper parasitter i høns

En ny behandling af den udbredte parasit blandt høns, spoleormen Ascaridia galli, er baseret på et ekstrakt af en tropisk plante. Behandlingen, der i øjeblikket er ved at blive patenteret, er baseret på naturlige indholdsstoffer, hvilket kan argumentere for, at midlet kan anvendes til økologisk produktion.

Anders Permin, der er dyrlæge og ph.d., har opfundet metoden sammen med to kemiingeniører fra DTU og kan fortælle, at det er en velkendt kemisk sammensætning, der bruges i fødevareindustrien, men at det aldrig tidligere har været anvendt som middel mod parasitter. Det nye middel til behandling af parasitinfektioner hos høns er afprøvet på levende kyllinger, hvor der er påvist stor virkning af midlet.

”Effekten har her vist sig at være tæt på 100 procent, og sikkerhedsprofilen af lægemidlet er fremragende,” fortæller Anders Permin.”Hønsene skal behandles tre gange om året i fem på hinanden følgende dage gennem vand eller foder, og der er efterfølgende ingen tilbagetrækningstid for brug af æg.”

Der udføres nu yderligere undersøgelser for at finde frem til den bedste anvendelsesmåde.

Forskningsprojektet med titlen ASKARI er et eksempel på nye potentielle forretningsområder, som industrien kan skabe sammen med danske universiteter, hvis de to parter bringes tættere sammen.

Stor spoleorm Ascaridia galli anslås at angribe 185 millioner æglæggende høns i EU. Nu har et hold forskere fundet et middel mod parasitten. Foto: DTU

Stort forretningspotentiale inden for life science

Da der er næsten 370 millioner æglæggende høns i EU, hvor af halvdelen holdes i produktionssystemer, hvor spoleormen Ascaridia galli inficerer samtlige individer, risikerer 185 millioner æglæggende høns derfor at blive inficeret. Globalt er der tale om syv milliarder høns på et marked, der udgør 106 mia. euro. Et effektivt middel mod parasitten kan derfor udgøre en givtig forretning.

Det samme er tilfældet for en lang række af de projekter, som universiteterne sætter i gang. Noget af det, der særligt er i fremmarch, ligger inden for life science og bioengineering, som blandt andre DTU satser stort på i de kommende år. Det er et felt, hvor ingeniører samarbejder med dyrlæger, læger og biologer og finder teknologiske løsninger på biologiske udfordringer.

Biologi vil fylde mere hos ingeniører

Biologi kommer i det hele taget til at fylde mere på ingeniørstudiet, idet livsprocesser er knyttet til stort set alle de teknologiske udviklingsområder. Omvendt finder de biobaserede institutter også værdi i de ingeniørvidenskabelige grundfag som matematik.

”Vi oplever mere og mere, at der er brug for en ny type ingeniør, der kan sætte tal på biologien ved at anvende computere og ligninger mellem reagensglas, bakterier og dyremodeller, siger Niels Tækker Foged, der er direktør på DTU Veterinærinstituttet, der har oplevet stor søgning på uddannelsen i Kvantitativ biologi og sygdomsmodellering.

”Det er et område, som industrien efterspørger, fordi life science er inde i en rivende udvikling – og så er det jo vores spændende opgave at levere de allerbedst kvalificerede kandidater,” siger Niels Tækker Foged.