Professor Kasper Steen Pedersen fra DTU Kemi modtager millionbevilling til banebrydende forskning i sjældne jordarters materialer.

tirsdag 12 nov 24
|

Kontakt

Kasper Steen Pedersen
Professor
DTU Kemi
23 60 40 67
Danmarks Frie Forskningsfond, Natur og Univers, støtter nyt projekt, der kan revolutionere anvendelsen af f-blok-materialer til fremtidens teknologier.

Vi er stolte over at kunne annoncere, at Professor Kasper Steen Pedersen fra DTU Kemi har modtaget en flot bevilling bevilling på 3.165.676 kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til forskningsprojektet "Chameleonic f-Element Materials".

Projektet fokuserer på f-blokkens grundstoffer – de såkaldte sjældne jordarter – og deres særlige elektronstrukturer, som kan føre til dramatiske ændringer i materialers egenskaber, hvis de påvirkes af f.eks. temperatur eller lys. Forskerteamet vil udvikle nye, “kamæleoniske” materialer, der kan ændre farve, elektrisk modstand og magnetisme hurtigt og præcist ved eksterne stimuli. Potentialet for denne nye materialegruppe strækker sig fra anvendelse i optoelektronik og sensorer til brug i avancerede hukommelsesenheder.

Læs om projekter her.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.