Lektor Søren Kramer modtager stor bevilling til forskning i ny metode, der bruger CO₂ som byggesten i bæredygtig lægemiddelsyntese

fredag 09 maj 25
|

Kontakt

Søren Kramer
Lektor
DTU Kemi
45 25 21 50
Vi er glade for at offentliggøre at lektor Søren Kramer fra DTU Kemi modtager 6.188.253 kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond, Teknologi og Produktion, til banebrydende forskning, der kan muliggøre kemisk syntese med stor effektivitet og på en bæredygtig måde.

Det ny forskningsprojekt på DTU Kemi, under ledelse af lektor Søren Kramer, vil udvikle en effektiv og miljøvenlig metode til at bruge CO₂ som råstof i fremstillingen af lægemidler. CO₂ er både ugiftigt og let tilgængeligt, og projektet vil vise, hvordan det kan indbygges direkte i molekyler ved hjælp af lys og avancerede katalysatorer. Metoden gør det muligt at udskifte bestemte brintatomer i organiske stoffer med kulstof fra CO₂ – en proces, der både forkorter kemiske synteseveje såvel som reducerer mængden af affaldstoffer.

Projektet kombinerer to moderne teknikker: C-H funktionalisering og enantioselektiv katalyse, som sikrer, at kun den ønskede spejlbilledeform af lægemidlet dannes. Dette forhold er vigtigt, fordi den forkerte form kan være ineffektiv eller direkte skadelig. Ved at bruge synligt lys som energikilde bliver processen desuden både bæredygtig og skånsom for miljøet.

Læs mere på Danmarks Frie Forskningsfonds hjemmeside her.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.