Kom i studiepraktik på DTU Kemi

onsdag 12 sep 12
|
For første gang er DTU med i den landsdækkende ordning Studiepraktik. I uge 43 åbner vi dørene op for studiepraktik for 3.g-elever i hele landet, som vil opleve, hvordan det er at være studerende på DTU. De tre dage tilrettelægges, så eleverne møder studerende og forskere under trygge rammer i et inspirerende miljø.

Studiepraktik med fokus på kemi

De tre dages studiepraktik i "Ingeniør: Kemi" vil gøre dig klogere på, hvordan du som ingeniør kan arbejde med kemi, men du vil også komme til at opleve hele DTU.

 

Vi vil vise dig, hvordan ingeniørstuderende arbejder og tænker, og hvad de gør, når undervisningen er slut. Fx vil du komme til at opleve undervisning, møde undervisere, høre studerende fortælle om de projekter, de arbejder med, og få et kig indenfor i auditorier, laboratorier, kantine og kollegier. Studiepraktikken vil kort sagt gøre dig klogere på, hvad ingeniører arbejder med, hvordan det er at være studerende på DTU - med særligt fokus på kemi.

 

DTU hjælper med transport og overnatning til de elever der kommer langvejs fra.

 

Læs mere på http://www.studiepraktik.nu  - der er tilmelding nu mellem 12.-19. september 2012

 

 

Kontakt:

Charlotte Malassé, DTU Kemi, cmal@kemi.dtu.dk

 

 

Af Charlotte Malassé, DTU Kemi
 

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.