Villum Experiment grant recipients

DTU Kemi modtager tre bevillinger til vilde forskningsidéer

torsdag 10 sep 20

Kontakt

Mads Hartvig Clausen
Professor
DTU Kemi
45 25 21 31

Kontakt

Søren Kramer
Lektor
DTU Kemi
45 25 21 50

I alt 51 forskere er blevet tildelt Villum Experiment-bevillinger til at afprøve modige, tekniske og naturvidenskabelige forskningsidéer. Hele tre af de udvalgte forskere er fra DTU Kemi.

Villum Experiment er skabt til tekniske og naturvidenskabelige forskningsprojekter, der udfordrer normen og har potentialet til at ændre den måde, vigtige emner tilgås på.

Ansøgerne er anonyme for de internationale bedømmere for at skærpe fokus på forskningsidéerne og lade forskerne tænke frit.

I år har bedømmerne modtaget 500 ansøgninger og tildelt bevillinger til 51 forskere – heraf tre fra DTU Kemi. Det drejer sig om professor Mads H. Clausen, adjunkt Søren Kramer og postdoc Xinxin Xiao. De modtager hver især omkring to millioner kroner til deres eksperimentelle idéer.

”De tre forskere tilhører forskellige forskningsområder inden for kemien og illustrerer meget godt den alsidige og originale forskning, DTU Kemi står for,” siger professor og institutdirektør Erling H. Stenby.

Læs mere om Villum Experiment her

Om bevillingsmodtagerne og projekterne:

  • Professor Mads Clausen arbejder inden for feltet kemisk biologi med fokus på syntese og har modtaget bevillingen til projektet ’A paradigm shift in carbohydrate chemistry: stereocontrolled glycosylation’. Målet er at udvikle en ny metode til dannelsen af glykosidbindinger – sammensætningen af sukkerstoffer, der i høj grad definerer kulhydraters opbygning og funktioner. Da kulhydrater spiller en afgørende rolle i vores mad og for vores helbred, er det vigtigt at kunne fremstille kulhydrater på en effektiv og bæredygtig måde.
  • Adjunkt Søren Kramer arbejder inden for feltet katalyse og bæredygtig kemi og har modtaget bevillingen til projektet ’Sustainable Synthesis of Advanced Organic Molecules by Asymmetric Catalysis and C-H Functionalization. Projektet skal forbedre fremstillingen af avancerede organiske molekyler ved at kombinere to metoder: C-H-funktionalisering og asymmetrisk katalyse. Kombinationen af de to metoder har potentiale til at gøre fremstillingen af medicin, tilsætningsstoffer, sensorer mv. væsentligt grønnere.
  • Postdoc Xinxin Xiao arbejder inden for feltet nano- og elektrokemi og har modtaget bevillingen til projektet ’Enable bioelectro-synthesis of chiral amines’. Målet er reducere omkostningerne ved en enzymatisk reaktion, som kan bruges til syntese af sofistikerede kemiske byggesten såsom enantiomerisk rene kirale aminer, der er udgangspunktet for mange medikamenter.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.