Danmarks Frie Forskningsfond har tildelt bevillinger på i alt 12 millioner kroner til tre forskere på DTU Kemi. Fælles for projekterne er, at de skal hjælpe den grønne omstilling på vej.
Den grønne omstilling er en af tidens helt stores samfundsmæssige udfordringer. Derfor har Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) nu givet 333 millioner kroner til 65 forskningsprojekter inden for netop den grønne omstilling. Af de 65 projekter er hele tre modtagere fra DTU Kemi – lektor Sebastian Meier, professor Robert Madsen og professor Søren Kegnæs.
De tre forskere modtager i alt 12 millioner kroner. Projekternes formål, og hvordan beløbene fordeler sig, kan du læse i faktaboksen neden for.
Overordnet set skal midlerne fra DFF skal bruges til at hjælpe talentfulde forskere på vej og på den måde sikre nye, originale idéer og forskningsmæssige gennembrud inden for blandt andet klima, natur og miljø.
I den seneste ansøgningsrunde til grøn omstilling modtog DFF i alt 452 ansøgninger.
Læs mere om bevillingstypen ’Grøn omstilling’ her
Se listen over samtlige bevillingsmodtagere og projektbeskrivelserne her
Professor Søren Kegnæs er blevet tildelt 6,19 millioner kroner til projektet 'Development of novel nanostructured catalysts'.
I lyset af de nuværende miljøudfordringer såsom energimangel og CO2 udledning er det nødvendigt at skabe en mere effektiv og bæredygtig kemisk industri. Projektet har til formål at udvikle nye forbedrede heterogene katalysatorer til omdannelse af CO2 til bæredygtige brændstoffer og kemikalier. Mere specifikt vil der blive lavet nye katalysatorer til at omdanne CO2 til methanol, som er et vigtigt kemikalie i den kemiske industri. På nuværende tidspunkt bliver der produceret omkring 20 millioner tons methanol om året primært fra fossile brændstoffer. Udover at være et vigtigt kemikalie til fremstilling af andre værdifulde kemiske forbindelser kan methanol også benyttes som bæredygtigt brændstof. I forskningsprojektet til der også blive udviklet en række nye bifunktionelle katalysatorer til direkte omdannelse af methanol til ethylenoxid og propylenoxid, to vigtige materialer for fremstillingen af plastik/polymer.
Lektor Sebastian Meier har modtaget 2,87 millioner kroner til projektet 'Deciphering and Pushing Biocatalysis in Non-Conventional Cell Factories'.
Levende celler er blevet brugt til bioteknologiske processer i årtusinder. Alligevel er den hurtige og omkostningseffektive udvikling af bæredygtige industrielle processer uden tvivl stadig i sin barndom. En central forhindring i udviklingen har været manglen på indsigt i udfaldet af forbundne reaktioner gennem mange trin. Disse transformationer er vanskelige at forudsige pålideligt på grund af cellens kompleksitet. Nye eksperimentelle værktøjer, der giver denne indsigt, vil derfor forbedre nuværende tilgange og føre til en hurtigere og billigere procesopdagelse. En fysisk-kemisk metode, der blev udviklet til klinisk anvendelse, gør det muligt at dechifrere de kemiske processer, der er tilgængelige for cellefabrikker og dermed give definitiv indsigt i cellefabrikkernes flaskehalse. Projektet vil på systematisk vis kvantificere flaskehalse for en række utraditionelle gærstammer for at finde frem til hvilke forhold, der fremmer dannelsen af forskellige forbindelser. Det vil give ny viden om måleværktøjer og processer, hvilket muliggør en hurtigere og billigere udvikling af bæredygtig biokatalyse.
Professor Robert Madsen er tildelt 2,88 millioner kroner til projektet 'New Methods for Valorization of Glycerol'.
Glycerol dannes i store mængder som biprodukt ved den kommercielle fremstilling af biodiesel, og produktionen af glycerol overstiger langt efterspørgslen. Der er derfor stor interesse for at udvikle nye metoder til at fremstille værdifulde produkter fra glycerol. I projektet vil kemiske reaktioner via frie radikaler blive anvendt til at danne kulstof-kulstof bindinger på glycerol. Ved reaktionerne bliver kulstofradikaler dannet på glycerol, som herefter reagerer med alkener og aromatiske forbindelser for at danne de nye bindinger. De herved fremkommende strukturer kan eliminere vand, hvorved en række nye forbindelser dannes, som indeholder alkoholer, estere og alkener. Disse forbindelser forventes at kunne finde relevante anvendelser som monomerer til polymerfremstilling. Da både glycerol og de anvendte alkener og aromatiske forbindelser er tilgængelige fra fornyelige ressourcer, vil der være tale om fornybare monomerer med relevans inden for fremstilling af bioplastik.