Professor Mossins forskning centrerer sig om overgangsmetaller og anvendelsen af in-situ og operando elektronparamagnetisk resonans (EPR). Hendes forskergruppe anvender avancerede spektroskopiske og karakteriseringsmetoder til at belyse reaktionsmekanismer, deaktivering og elektronisk struktur i materialer til miljøkatalyse og bæredygtig kemi.
Gennem sin tid på DTU Kemi har Mossin bidraget til både forskning og undervisning. Hun har samtidig spillet en vigtig rolle i vejledningen af studerende og yngre forskere. Hendes udnævnelse markerer et vigtigt skridt i den fortsatte styrkelse af forskningen inden for uorganisk kemi og katalyse ved DTU.
Professor Mossin er udnævnt samtidig med tre kollegaer: Professor Luca Laraia, Professor Katrine Qvortrup og Professor Wei Yan.
Susanne Mossin vil holde tiltrædelsesforelæsning torsdag den 22. januar 2026, kl. 14:30-16:30 i bygning 101, 1. sal, Conference room 1. Se invitationen her.