DTU Kemi har i september 2025 udnævnt Luca Laraia til professor. Udnævnelsen er en anerkendelse af hans stærke forskningsmæssige meritter og betydelige bidrag til instituttets faglige udvikling inden for kemisk biologi.
Professor Laraia står i spidsen for en forskningsgruppe, der udvikler kemiske værktøjer til at undersøge lipidtransport i både mennesker og sygdomsfremkaldende svampe. Hans arbejde åbner nye muligheder inden for kræftbehandling og bekæmpelse af infektioner – områder af stor samfundsmæssig betydning.
Siden sin tilknytning til DTU Kemi har Laraia markeret sig som en central drivkraft i instituttets forskningsmiljø og undervisning, ikke mindst gennem vejledning af studerende og yngre forskere. Hans udnævnelse markerer et vigtigt skridt i den fortsatte styrkelse af forskningen i kemisk biologi på DTU Kemi.
Professor Laraia er udnævnt samtidig med tre kollegaer: Professor Katrine Qvortrup, Professor Susanne Mossin og Professor Wei Yan. De nyudnævnte professorer vil afholde tiltrædelsesforelæsninger i løbet af efteråret, vinteren og foråret.
Invitationen til professor tiltrædelsesforelæsningen