DK-OPENSCREEN
DK-OPENSCREEN er den nationale forskningsinfrastruktur for kemisk biologi. Faciliteten har et avanceret stofbibliotek med plads til 50.000 små molekyler med egenskaber relateret til ledende forbindelser. Herudover tilbyder DK-OPENSCREEN en bred vifte af screeningfaciliteter og højt specialiseret viden om f.eks. multiresistente bakterier og fænotypisk screening i celler. Faciliteten tilbyder ligeledes ydelser inden for medicinsk kemi, herunder hit-to-lead optimering, SAR (ved database og de novo-syntese) samt PD/PK optimering.
Faciliteten benyttes af kemikere og biologer fra både virksomheder og akademia, som ønsker at modulere biologiske systemer eller teste den biologiske aktivitet af bestemte molekyler. DK-OPENSCREEN bidrager dermed med viden, der kan anvendes til tidlig lægemiddeludvikling, diagnostik og medicinsk forskning.
Screeningfaciliteten og stofbiblioteket er lettilgængelige. Formålet her er at øge den teknologiske og videnskabelige udvikling og dermed Danmarks konkurrenceevne inden for Life Science.
Foruden DTU er også Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet med til at udgøre DK-OPENSCREEN. Faciliteten støttes økonomisk af de nævnte universiteter samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Læs mere om DK-OPENSCREEN på hjemmesiden her
Kontakt
Kontakt
Faranak Nami Platform Manager Mobil: 22792357 fnam@kemi.dtu.dk