DHRTC Annual report 2018

Resultaterne kommer i anvendelse

mandag 29 apr 19
|

I løbet af de sidste måneder har Danish Hydrocarbon Research and Technology Center frembragt en række projekter, som sigte på at bringe teknologiske innovationer til et stade, hvor industrien har mulighed for at overtage og videreudvikle dem. Årsrapporten fra DHRTC giver et overblik over nogle af de vigtigste forskningsresultater og aktiviteter i 2018 og sætter retningen for 2019.

"Det var et vigtig delmål blot at samle institutionerne inden for rammen af DHRTC. Det er en innovation i vores sektor og et første mål, som centret har opfyldt,” siger Troels Albrechtsen i en af artiklerne i DHRTC Årsrapport 2018. Troels er en af grundlæggerne af centret og nu Vice President Copenhagen Offshore Product Line hos Total.

Troels Albrechtsen fremhæver tillige andre resultater opnået af Danish Hydrocarbon Research and Technology Center (DHRTC): "Centret har også succesfuldt tilpasset forskningsprogrammerne som reaktion på de udfordrende forhold, der er forårsaget af faldet i olieprisen. Der er allerede mange gode eksempler på specifikke resultater som fx 4D Maintenance projektet og AlarmTracker."

 

Fremadrettet vil det ifølge Troels være vigtigt at se på, hvordan man kan bringe centerets resultater til videre til anvendelse.

 

"Gennem engagementet fra Total E&P i Esbjerg og industri i bredere forstand skal vi bygge prototyper og bringe innovationer til implementering via anvendelsen af specifikke resultater," fortæller Troels Albrechtsen og slutter med at sige; "På længere sigt bør vi forberede os på at etablere en potentiel udvidelse af DHRTC ud over den oprindelige 10-årige ramme."

 

Flere resultater fra 2018

DHRTC har hidtil modtaget 409 forslag til forskningsprojekter, hvoraf 151 er blevet godkendt. De er nu en del af 6 forskningsprogrammer, der alle har til formål at levere forskningsresultater og innovative teknologier til industrien. Lige nu samarbejder forskeren på de fem partnerinstitutioner og mere end ti forskellige samarbejdspartnere omkring 24 prototyper.

 

Lær mere om centret, forskning og aktiviteter her 

 

Du kan også bestille papirversionen af rapporten her 

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.