Kombinationen af metoderne Structural Health Monitoring (SHM) og Finite Element Modelling (FEM) kan potentielt levetidsforlænge offshore-konstruktioner ved at give nøjagtige beskrivelser af konstruktionernes tilstand. Hvis kombinationen viser sig at være succesfuld, har den nye metode bredere anvendelsesmuligheder i større byggearbejder, f.eks. broer og høje bygninger.
Structural Health Monitoring (SHM) er en metode, der anvendes i olie- og gasindustrien til at bestemme alderen af offshore-konstruktioner i Danmarks Nordsø. De visuelle inspektioner i et SHM-program tillader dog ikke at etablere et pålideligt forhold mellem den observerede skade og den faktiske tilstand af konstruktionen. For at bidrage til dette kan FEM-opdatering bruges som et nøgleværktøj, fortæller ph.d.-studerende Alejandro Luis Caballero Arcos. Han begyndte for nylig sin ph.d.-uddannelse på DTU Byg i samarbejde med Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre.
"Anvendelsen af Operational Modal Analysis (OMA) på accelerationsmålingerne på en offshore platform giver modale parametre på et givet tidspunkt. Med de ekstraherede modalparametre vil det være muligt at anvende FEM opdateringsteknikker til at kaste lys på platformens strukturelle tilstand ", forklarer Alejandro.
I Alejandros ph.d.-projekt er formålet at undersøge manglerne i de to hovedgrupper af FEM opdatering, følsomhed og forstyrrelse, for at finde passende kombinationer af begge med det formål at opnå realistiske strukturelle modeller efter opdateringsprocessen.
Hvis kombinationen af metoderne viser sig at være vellykket, har den nye metode potentialet for anvendelse inden for områder af bygningsingeniørarbejde, f.eks. broer, tårne, stadioner osv.
Hvis du er interesseret i at lære mere om Alejandros ph.d.-projekt, kan du læse et interview med ham her.