DTU Kemi

1 mia.kr. til nyt Center for Olie og Gas – DTU

tirsdag 13 maj 14
|

Pressekontakt

For interviews og yderligere oplysninger om Center for Olie og Gas - DTU kan pressen kontakte:
 
Tiltrædende direktør for Center for Olie og Gas - DTU:
Bo Cerup-Simonsen
M 21 78 94 03

Rektor for DTU:
Anders Bjarklev
M 20 76 15 12

Læs mere

DTU's pressemeddelelse!

Center for Olie og Gas - DTU
oilgas.dtu.dk

Et nyt stort forskningscenter på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) med op til 100 forskere skal være med til skabe nye olieindtægter i milliardstørrelsen. DUC (Dansk Undergrunds Consortium) har investeret 1 milliard kr. i centret, der skal forske i, hvordan en større andel af olie- og gasreserverne kan hentes op fra Nordsøen. Institutdirektør for DTU Kemi, professor Erling H. Stenby er udnævnt til én af tre videnskabelige direktører.

Center for Olie og Gas – DTU vil bestå af en direktør med det overordnede ansvar for forskningscenteret, samt i første omgang tre Scientific Directors, der får forskningsansvaret for hver deres forskningssektion.

DTU Kemis institutdirektør, professor Erling H. Stenby, bliver således Scientific Director for området Enhanced oil & gas recovery processes & concepts.

Området ’Enhanced oli and gas recovery’ (EOR) fokuserer på at udvikle nye teknologier og metoder, der øger indvindingsgraden af olie og gas fra eksisterende felter. EOR handler grundlæggende om, at tilføre en kemisk forbindelse til f.eks. oliefeltet, som gør det lettere at indvinde den resterende olie i feltet. I centeret skal der forskes i forskellige typer af EOR f.eks. gasbaserede og vandbaserede EOR-metoder. Herudover vil der blive arbejdet med en række generiske emner som reservoir simulering, relativ permeabilitet samt tætte reservoirer og sprækker.

Forskningscenter skal fremtidssikre dansk olieindvinding
Undergrunden i den danske del af Nordsøen består af tætte kalkholdige lag, der gør det vanskeligt at indvinde olie og gas. Derfor er der brug for øget forskning og ny viden for at kunne øge mængden af den olie og gas, der kan hentes op. I dag forventer man at kunne indvinde omkring 26 pct. fra den danske del af Nordsøen, mens indvindingsgraden i Norge og Storbritannien, hvor de olieholdige lag i undergrunden i højere grad består af sandsten, ligger på henholdsvis 41 og 46 pct.

”Med en bevilling på 1 milliard kroner får Danmark et unikt forskningscenter af meget høj international klasse. Det er fantastisk, at vi nu har mulighed for at samle alle relevante forsknings- og uddannelsesmiljøer og dermed skabe en hel ny forskningsmæssig dynamik. Centret vil ikke kun være til gavn for olie- og gasindvindingen, men det vil også kunne tiltrække forskere på allerhøjeste niveau, hvilket bidrager til uddannelsen af fremtidens kandidater. Centret vil skabe stor opmærksomhed, og DTU vil også på dette område være en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder og internationale universiteter i verdensklassen,” fastslår rektor på DTU Anders Overgaard Bjarklev.

Integreret forskningsindsats
Bevillingen på 1 mia. kr. fordeles over 10 år og betales af DUC, der består af A.P. Møller – Mærsk (operatør med 31,2 pct.), Shell (36,8 pct.), Chevron (12 pct.) og den statsejede Nordsøfonden (20 pct.).Den længere tidshorisont giver mulighed for en samlet og integreret forskningsindsats.

Center for Olie og Gas - DTU

Kontakt

Erling Halfdan Stenby
Institutdirektør, Professor
DTU Kemi
45 25 20 12

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.