Forskning i faseligevægte for opløsninger der
indeholder salte eller sure gasser. Udvikling og anvendelse af
termodynamiske modeller for opløsninger der indeholder salte
(Extended UNIQUAC).
Forskning i faseligevægte for opløsninger der
indeholder ioner er essentiel i forbindelse med absorption af
kuldioxid fra røggassen fra kraftværker. Ved
absorption af kuldioxid dannes der carbonat, hydrogencarbonat,
carbamat samt flere ioner, afhængigt af
opløsningsmidlet. Beskrivelsen af denne absorption
kræver en termodynamisk model for saltopløsninger
(elektrolytopløsninger). Faseforholdene i opløsninger
bestående af kuldioksid, ammoniak og vand kan således
beskrives med stor præcision af elektrolytmodellen Extended
UNIQUAC.
Et andet anvendelsesområde for denne forskning er til
beskrivelse af vandaktiviteten af opløsninger med
konserveringsmidler i fødevarer. Den termodynamiske model er
i stand til at forudsige vandaktiviteten i en blanding ud fra data
for binære systemer. Dette kan bidrage til større
fødevaresikkerhed da vandaktiviteten er afgørende for
mikroorganismers vækst. Dette projekt afventer dog
financiering
I olieindustrien og i forbindelse med produktionen af geotermisk
energi har man problemer med udfældning af salte som er mest
opløselige ved højt tryk og som derfor fælder
ud når de pågældende saltopløsninger
(brines) udsættes for atmosfæretryk. De relevante salte
er for eksempel gips, bariumsulfat, strontiumsulfat,
calciumcarbonat, magnesiumcarbonat og så videre. Ved
hjælp af den udviklede model kan det forudsiges om salte vil
udfælde. Hvis saltene udfælder kan det føre til
tilstopning af rør og dermed følgende
produktionstab.
Opløsninger af salte kan bruges til at påvirke
dampvæskeligevægten for alkoholer og andre organiske
solventer i blandinger med vand. I nogle tilfælde kan det
vises at man kan foretage en væske-væske separation i
stedet for en dyr destillation ved blot at tilsætte
salte.
I forbindelse med afbrænding af biomasse til fremstilling
af elektricitet og fjernvarme produceres der en flyveaske der
hovedsageligt består af letopløselige salte samt nogle
tungmetaller. Flyveasken må ikke længere deponeres i
naturen og må derfor skilles i sine bestanddele. Ved at
modellere systemet bestående af flyveaskens komponenter i
vandig opløsning kan man udvikle en proces til separation af
flyveaskens bestanddele, som hver for sig har en vis
handelsværdi.