DTU indvier det nye center for Nuclear Magnetic Resonance (NMR) til avanceret udforskning af molekyler.
Den 13. december indviede DTU bygning 212: NMR Center - DTU. Læs mere om indvielsen her.
NMR står for Nuclear Magnetic Resonance, på dansk kernemagnetisk resonans. NMR-spektroskopi er en meget alsidig analysemetode, der giver informationer om enkelte atomers placering i et molekyle.
For godt to år siden bevilgede Villum Fonden 16 mio. kr. til en ny generation af NMR-spektrometre på DTU Kemi. Læs mere om bevillingen her. Nu har to nye instrumenter sammen med et eksisterende, som tidligere blev doneret af Carlsberg, fået egen bolig på DTU i bygning 212.
Advarsler om stærkt magnetfelt
Udefra syner bygningen ikke af meget, som den ligger kilet ind mellem bygning 207 og 208. Skilte i bøgehækken hele vejen rundt viser dog, at her er et stærkt magnetfelt og ingen adgang for personer med pacemakere. Og vil man ind til instrumenterne, skal man lægge smykker, ure, skruetrækkere og andre magnetiske effekter. Kameraer er heller ikke velkomne, så billederne her på siden er taget fra døråbningen.
NMR-instrumenter er udstyret med et kraftigt magnetfelt, hvor molekyle-prøver placeres og påvirkes med pulser af radiobølger. Det giver en række signaler, som kan fortolkes og føre til en forståelse af, hvilke atomer, stoffet består af, og hvordan de er placeret i forhold til hinanden.
Plads til flere instrumenter
Det er dog noget af et puslespil - uden facitliste - at forstå en given struktur. DTU Kemi har gennem flere år opbygget stærke kompetencer på området, og med det nye center får universitetet en central strategisk forskningsinfrastruktur inden for NMR-området. Centret skal både formidle mulighederne i teknologien og samarbejde med alle NMR-brugere på universitetet.
”Vores nuværende fokus er på små til middelstore molekyler; og vi har faciliteterne til at analysere proteiner. Spektrometrene egner sig også til analyse på faste stoffer, men det kræver en ny probe. Der er stor interesse for den type analyser, så vi håber på efterhånden at få midler til nye investeringer. Og bygningen rummer også mulighed for at udvide instrumentparken,” siger lektor Charlotte H. Gotfredsen, der har været en af de drivende kræfter i processen med at skabe det nye NMR-center.
Der er mange krav til en bygning, som skal huse tonstunge NMR-instrumenter med deres kraftige magnetfelter og elektromagnetiske radiobølger. Derfor ønskede forskerne at være med hele vejen fra projektering til indvielse for at sikre den bedst mulige ramme for NMR-forskningen.
NMR-instrumenterne tåler ikke megen vibration, så bygningen er placeret på et ekstra tykt fundamentlag så langt tilbage på grunden som muligt, blandt andet for at de ikke skal blive forstyrret af lastbiler, der afleverer kemikalier til bygning 209. Til gengæld er der mindre jern i det, da jernet giver et ekstra træk på magneterne, som i forvejen udfordrer gulvet med deres i alt 9000 kg.
NMR-instrumenterne er meget følsomme over for bl.a. elektriske felter og vibrationer. Omgivelser og ydre påvirkninger har således måttet overvejes ned til mindste detalje, ligesom der har skullet træffes masser af beslutninger om indretning, materialer osv. i det nye hus. Og NMR-gruppen har været inde over det meste.
”Vi har deltaget i stort set samtlige byggemøder, så det har været en ekstremt travl, men også spændende tid. Nu skal det blive godt at tage bygningen i brug sammen med kolleger fra DTU Kemi, flere forskellige DTU-institutter og industrien. NMR kan bruges på rigtig mange forskningsområder - det er slet ikke kun for kemikere,” siger lektor Charlotte H. Gotfredsen.