Nye analysemetoder, som skal kvantificere molekylindholdet i råolie og reservoirvæsker er under udvikling på Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre.
Olieprøver er komplekse og ’beskidte’, så hvis de rette forholdsregler ikke bliver taget kan det gå ud over datakvaliteten og føre til usikre og sværere fortolkninger. Med teknologiske fremskridt inden for separations videnskab og massespektrometri, åbner nye døre og med dem nye spændende muligheder. Moderne gaskromatografi - massespektrometri (GC-MS) er en af de muligheder, men rensning af prøver er nødvendigt for at opnå pålidelige resultater.
"Når de analyser vi arbejder på, implementeres, vil de give os mulighed for at få detaljerede oplysninger om den molekylære sammenhæng mellem råolie og reservoirvæsker. Disse oplysninger er afgørende for at forstå både bulkfysisk-kemiske egenskaber og kan fortælle os om oprindelse, modningsparametre og reservoirtilslutning, "siger Jonas Sundberg, Postdoc hos DHRTC, der arbejder på den nye analysemetode sammen med kollega Annette Eva Jensen, laboratorie tekniker hos DHRTC.
"Når de analyser vi arbejder på, implementeres, vil de give os mulighed for at få detaljerede oplysninger om den molekylære sammenhæng mellem råolie og reservoirvæsker"
Jonas Sundberg, Postdoc, DHRTC
Jonas tilføjer også: "Ved at kortlægge forskellige parametre kan vi følge kompositionsændringerne under core flooding forsøg, og øge forståelsen for, hvorfor visse metoder er mere effektive end andre."
Laboratorietekniker Annette Eva Jensen arbejder hårdt på at udvikle protokoller for rensning af prøver og fraktionering. Disse protokoller vil minimere co-eluering af uønskede stoffer under analyse og resultere i mere præcise datafortolkninger og identifikation af sporkomponenter. Foranstaltninger, som overvåger resultaterne over tid og identificere eventuelle instrumentelle problemer i god tid, er også igangsat for at sikre dataintegriteten- og kvaliteten.
"Molekylerne fra prøverne fordampes i et opvarmet indløb, der drives gennem en lang kapillærkolonne, hvor de interagerer med forskellig selektivitet og derfor forlader kolonnen den anden ende på forskellige tidspunkter. Her er de udsat for en stråle af elektroner og bliver effektivt opladet. Et elektronisk felt inde i massespektrometeret styrer de ladede molekyler hen til en detektor. Detektoren giver os så molekylevægten, og fra den information kan vi udlede den kemiske struktur," forklarer Jonas Sundberg, da han uddyber metoden bag analysen og fortsætter:
"For, at alt dette skal kunne lade sig gøre, skal molekylerne have et passende damptryk. Råolie består af op til 90% små og flygtige stoffer, hvilket gør GC-MS til et perfekt match. Men da det er diskriminerende over for ikke-flygtige stoffer, skal komplementære teknikker anvendes for at forstå reservoirvæskernes indre virkninger fuldt ud. "
I løbet af første kvartal i år udvider DHRTC laboratoriet med et væskekromatografi system som er koblet til et ultrahøjtopløst massespektrometer. Dette vil muliggøre strukturel karakterisering af de polære og højmolekylære forbindelser, en lille, men vigtig fraktion som indeholder overfladeaktive forbindelser, der har stor virkning på reservoiradfærds- og genvindingsprocesser.