I sommer blev forsker Matteo Calaon udnævnt som innovationsansvarlig på DTU Mekanik. Den innovationsansvarlige understøtter en lang række aktiviteter relateret til nye opfindelselser og patentansøgninger, og han koordinerer aktiviteter mellem forskere, studerende og DTU’s centraladministration.
“Fremover vil innovationsaktiviteterne arbejde hen imod at konsolidere og fremme industrielt samarbejde på alle niveauer, og dermed forbedre den teknologiske kommercialisering af igangværende forskningsprojekter med eksterne entreprenører, for på den måde at fremme high tech spin out firmaer,” siger Matteo Calaon.
“Vi ønsker at stimulere et tidligt forskningsengagement ved at promovere netværksaktiviteter med det formal at øge kendskabet til de igangværende forskningsprojekter på DTU Mekanik. Ved at gøre dette, så er det langsigtede mål at stimulere dannelsen af tværfunktionelle teams på hele instituttet, teams som kan fungere som en netværkslignende struktur som har til formål at designe og implementere nye, interne projekter. Netværkssystemet vil blive optimeret over tid ved at der implementeres forskellige pilotprojekter, så der bliver tale om en effektiv indsats hen imod en voksende innovation.”
Anvendelsen af patenter er en vigtig del af den proces det er at skabe nye spin outs i et tæt samarbejde med industrien, som den nye innovationsansvarlige fortæller:
“En implementering i rette tid af patenteringsprocessen for den kommercielle fase af kommende forskningsprojekter vil potentielt forny og forbedre problemløsning i fremgangsmåderne. Innovation forstås også som etableringen af studenterprojekter i samarbejde med industrien for at fremme en kommercialisering af innovationen, så vi bliver i stand til at møde samfundets behov ved hjælp af produkt/ teknologiudvikling.
I sin egen forskning beskæftiger Matteo Calaon sig med emnerne præcisionsfremstilling for final polymer mikro og nano struktur replikation, karakterisering af proceskæder og kalibrering for avanceret fremstilling ved hjælp af overflader og dimensionel metrologi, design og produktudvikling orienteret mod industriel produktion. Hans fokus er også på anvendelse af mikro og nano-metrologi på avancerede fremstillingsprocesser for at stille sporbare måle- og kalibreringsmetoder til rådighed for de industrielle produktionsmiljøer.
Matteo Calaon har været ansat på instituttet siden han opnåede sin ph.d. – grad i 2014. Hans afhandling har titlen “Process chain validation in micro and nano replication”. Fra 2014 til – 16 var han ansat som post doc på DTU Mekanik, hvor han også arbejder som forsker for tiden. Siden 2016 har Matteo Calaon fulgt uddannelsen Executive Master of Business Administration and Management of Technology på DTU. Han underviser på kurset “Design of plastic products” og er vejleder for en række ph.d. - og studenterprojekter.
Som forsker er han for tiden involveret som teknisk projektleder i EU Horizon 2020 Marie-Curie projektet MICROMAN European Training Network on “Process Fingerprint for Zero-defect Net-shape manufacturing”. Fra januar 2018 vil han være ledende forsker i EU Horizon 2020 projektet ProSurf: New product functionalities through advanced surface manufacturing processes for mass production.