I slutningen af marts modtog Dansk Hydrocarbon Research and Technology Center et udvidet scientific framework fra DUC, Dansk Undergrunds Consortium. Rammen åbner op for nye forskningsprojekter, der tager sigte på forbedringer af omkostningseffektivitet og miljømæssig bæredygtighed i den danske olie- og gasindustri.
Ifølge Energiaftalen fra 2018 vil olie- og gasproduktion fra Nordsøen, give indtægter til den danske stat for at støtte og muliggøre den grønne overgang i de kommende år.
Til støtte for aftalen arbejder Dansk Hydrocarbon Research and Technology Center (DHRTC) sammen med forskere fra fem danske akademiske institutioner (AU, AAU, GEUS, KU og DTU) for at udvikle teknologiske løsninger til indvinding af de resterende danske olie- og gasressourcer.
I slutningen af marts 2019 blev et revideret scientific framework for DHRTC godkendt af myndighederne, som sikrer, at DHRTC fortsat fokuserer sin forskning inden for fire videnskabelige temaer:
1) Reservoir karakterisering
2) Forbedrede olie- og gasgenvindingsprocesser
3) Drilling & Production Technology Concepts
4) Produktionsfaciliteter, materialeforskning og design
På tværs af de fire temaer arbejder DHRTC for at forbedre olie- og gasindvindingen i Nordsøen for at øge reserverne, sænke omkostningerne og forbedre den miljømæssig bæredygtighed.
"Vi er glade for revisionen af vores scientific framework. Det gør det muligt for os at fortsætte med at levere på vores igangværende forskningsprojekter og udvikle vores forskningsportefølje med nye projekter, der tager højde for omkostningseffektivitet og miljømæssig bæredygtighed samt digitalisering og brøndlukning,” siger direktør Morten Jeppesen.
Læse hele Scientific Framework her.