Med et digitalt regneværktøj kan man udregne den økonomiske fordel ved at investere i klimatilpasning. Værktøjet skal nu videreudvikles i et nyt projekt, som skal føre til bedre kystsikring i Danmark.
DTU har udviklet et cost-benefit-værktøj i forbindelse med rådgivning om oversvømmelser i Mumbai. Men det kan også bruges i alle andre byer.
Når monsunen rammer den indiske millionby Mumbai, risikerer 171 mindre virksomheder i Ansa Industrial Estate i udkanten af byen produktionsstop på grund af oversvømmelser.
Indiske ingeniører har undersøgt problemet og foreslået løsninger som f.eks. etablering af pumper, brønde og nye afløbssystemer. Men kan det betale sig for de små virksomhedsejere at investere i den foreslåede klimasikring? Hvilke gevinster vil de høste, og vil gevinsterne opveje udgifterne? Det svar kan professor Kirsten Halsnæs og postdoc Per Skougaard Kaspersen hjælpe dem med at finde vha. et digitalt regneværktøj, som de to forskere fra DTU Management Engineering har udviklet.
”Det er et cost-benefit-værktøj, der kan hjælpe med omkostningsvurderinger: Hvad koster skaderne efter en oversvømmelse? Hvad koster det at undgå problemerne? Og hvad er den økonomiske værdi af at reducere skaderne?” siger Kirsten Halsnæs om værktøjet, der også indeholder klimafremskrivninger for at tage højde for fremtidens hyppigere og voldsommere regnskyl.
Dynamiske skadeomkostninger
Udgifterne til at forebygge oversvømmelserne er forholdsvis enkle at beregne – det er udgifterneforbundet med at etablere brønde, afløb og pumper. Lidt vanskeligere er det at beregne gevinsterne.
”Der er en masse følger af oversvømmelser, som er svære at måle. Hvad er den økonomiske ulempe ved, at folk bliver syge af oversvømmede kloakker, eller at de ikke kan komme på arbejde, fordi vejene ligger under vand? Og hvordan vil det gå med skadeomkostningerne, efterhånden som der bliver udført klimatilpasning? For tiltagene vil jo ændre risikoen for skader,” påpeger Kirsten Halsnæs og fortsætter:
”Vi har derfor opfundet et nyt begreb, som vi kalder for dynamiske skadeomkostninger. Hidtidige vurderinger af skadeomkostninger har været meget statiske. Men vi tager højde for, at skadeomkostningerne udvikler sig over tid, fordi samfundet også udvikler sig: Der kommer nye teknologier og mere klimatilpasning, og borgerne lærer også af hændelserne og begynder at reagere på dem.”
DTU har udviklet et cost-benefit-værktøj i forbindelse med rådgivning om oversvømmelser i Mumbai. Men det kan også bruges i alle andre byer. Foto: Per Skougaard Kaspersen.
Skal forbedre dansk kystsikring
Regneværktøjet fra Mumbaisagen kommer til at spille en central rolle i et stort dansk kystsikringsprojekt, som ledes af Kirsten Halsnæs. I samarbejde med tre kommuner, Kystdirektoratet, DMI, GTS-instituttet DHI og konsulentvirksomheden Smith Innovation skal DTU hjælpe med at forstærke indsatsen for kystbeskyttelse.
Danmark har en kystlinje på 8.750 km, og over en mio. mennesker lever tæt ved kysterne. Klimaforandringer medfører stigende vandstande og hyppigere storme, som forstærker problemerne med oversvømmelser ved kysterne. I det nye projekt går man hele vejen fra teknisk og naturvidenskabelig afdækning af kystoversvømmelser til opgørelse af skader, samfundsmæssig indsats, varslingssystemer og teknologier. Projektet skal munde ud i nye modeller og en digital platform for kystbeskyttelse og beredskab.
En af opgaverne for DTU-forskerne er at koble beregninger på cost-benefit-analyserne, der også tager højde for lokale udfordringer, hvor vandet ikke kunkommer fra himlen, men også kan stige op fra åer, fjorde eller skylle ind fra Østersøen.
Udfordret af både nedbør og fjord
Sidstnævnte er netop tilfældet for Aabenraa, der ligger i bunden af Aabenraa Fjord. Her bliver byen udfordret, når kraftig vind og stormlavtryk fra vest presser vand fra Skagerrak ind i Østersøen. Når stormen slipper sit tag, ’skvulper’ vandet tilbage og forhøjer kraftigt vandstanden i bl.a. Aabenraa Fjord. Hvis der samtidig er faldet en masse nedbør over land, kan vandløb og åer omkring Aabenraa ikke komme af med regnvandet på grund af den høje vandstand i fjorden. Når disse hændelser sker på samme tid, oplever Aabenraa derfor oversvømmelser både af de lavtliggende dele af byen og uden for byen, f.eks. kolonihaver, som bliver generet af åer, der løber over deres bredder. Aabenraas forvaltningsdirektør for Kultur, Miljø og Erhverv, Stig Werner Isaksen, håber, at kystsikringsprojektet bringer kommunen videre i planlægningen af klimatilpasningstiltag.
”Vi håber på at blive klædt bedre på til at beslutte, hvad der er det rigtige at gøre: Hvordan udvikler vi byen bedst, og hvilke beredskaber skal vi have klar for bedst at forebygge oversvømmelser og undgå de medfølgende skader? Vi håber, at projektet vil anvise forskellige handlemuligheder, så vi bliver bedst muligt forberedt,” siger Stig Werner Isaksen.
Direktøren ser også frem til at få indblik i, hvordan kommunen kan mobilisere civilbefolkningen i forhold til at minimere skader.
”Det handler jo både om, hvad borgerne gør på deres egen matrikel for at undgå store skader som følge af oversvømmelser, og om, hvordan borgerne kan blive en del af en koordineret indsats i beredskabets arbejde med at forebygge oversvømmelser,” siger Stig Werner Isaksen.
Klimatilpasning er mere end teknologi
Netop mobilisering af civilbefolkningen er en interessant dimension af kystsikringsprojektet, mener Kirsten Halsnæs.
”Klimatilpasning er mere end teknologi. Der er også et menneskeligt aspekt. Det gælder om at få borgerne ud af offerrollen, så de ikke bare kravler op på taget eller rejser væk, når ekstremt vejr dukker op. Klimatilpasning handler også om at give borgerne nogle handlemuligheder,” siger hun.
I efteråret 2017 gik det store treårige COHERENT-projekt i gang med professor Kirsten Halsnæs fra DTU Management Engineering som projektleder.
Der skal udvikles en ny digital platform, der skaber og samler ny viden om kystsikring, og som kan hjælpe med beregning af effektivitet af investeringer og lokalisering af beredskab som pumper og mobile diger.
Projektpartnerne bygger videre på mange års erfaringer med oversvømmelsesmodeller, skadeopgørelser og med styrkelse af myndigheders og lokalsamfunds parathed. Virksomhedspartnerne bidrager med praktiske løsninger til imødegåelse af katastrofer i form af planlægning og teknologier.
I projektet deltager DTU, DHI, DMI, Kystdirektoratet og Smith Innovation samt Aabenraa, Skive og Ringkøbing- Skjern kommuner. COHERENT’s samlede budget er 15 mio. kr., hvoraf Innovationsfonden støtter med 10 mio. kr.