Når forskningsdiscipliner krydser hinandens veje og data integreres, så bliver produktet bedre. Lysten til at inspirere og samarbejde er drivkræfter i arbejdet med at kortlægge det lag, som hedder Nedre Kridt i Nordsøen. På tværs af fire forskellige universiteter og forskningsinstitutioner arbejder forskerne på højtryk for at forbedre hinandens resultater og skrive publikationer sammen.
Innovation er noget der sker, når fx forskere på tværs af discipliner mødes og arbejder sammen frem mod et fælles mål. Det gælder også forskerne i programmet Nedre Kridt, hvor der blandt andet kigges på naturlige frakturers bidrag til flow i et reservoir. I denne arbejdsgruppe gemmer der sig en god portion mod blandt forskerne til at dele deres forskningsarbejde og tillid til at resten af gruppen vil inspirere og samarbejde.
På en nyligt afholdt workshop blev samarbejdet taget til næste niveau. Efter præsentation af forskernes eget arbejde blev der skabt et kort over punkter, hvor data kan integreres og viden deles.
Klik på billedet for at se det i et større format eller her.
Som det ses af grafikken, så er der en lang række af punkter, hvor projekterne er afhængige af hinanden både for at gøre de syv projekter og det fælles resultat stærkere, men der leveres også data ud til andre DHRTC projekter. Alt sammen for at få en bedre lateral forståelse af et reservoirs frakturer, som muligvis vil hjælpe til med at understøtte forståelsen af, hvor der foregår kompaktion. Samt hjælpe til med at optimere værdien af eksempelvis gasinjektion.
Netværk bliver til flere publikationer
På workshoppen blev der også skabt en ekstra fælles platform for deltagerne. I deres arbejde med at aftale samarbejder opstod der mange muligheder for at skrive publikationer sammen. Det blev en stor energikilde til arbejdet på tværs af de fire universiteter, AAU, AU, KU og DTU samt med GEUS.
”Der er en meget åben kommunikation i gruppen og et positivt samarbejde. Alle er ivrige efter at hjælpe til med deres viden og dele deres resultater. Vi bidrager alle med vores forskellige baggrunde og viden, som hver især kan bruges til at levere indsigt og data til andre projekter. Dermed kan vi, ved at arbejde sammen mod at nå konklusionerne, nå længere ud. Vi kan lære en masse fra hinanden og fra vores forskellige projekter som komplimentere hinanden godt. Jeg er meget begejstret for at være en del af en så åbensindet og hjælpsom gruppe, hvor alle er ivrige efter at hjælpe hinanden og skabe interessante publikationer og data, som vi muligvis ellers ikke havde tænkt på,” fortæller Aslaug Clemmensen Glad, PhD studerende, DHRTC.
Samarbejdet er fortsat efter workshoppen, hvor flere autonomt har spillet hinanden gode og løbende inddraget teamet.
”Den tekniske værdi af samarbejdet er i min opfattelse dets evne til at generere et net af viden og vidensdeling, der tillader at problemer håndteres fra forskellige vinkler. Desuden kan et projekts output blive til input i et andet, og der skabes hermed også et feedback loop. Denne form for vidensdeling har stor værdi, da den akkumulerede ’know how’, som er til stede i dette form for samarbejde, sjældent er til stede i ét institut eller ét projekt,” fortæller Samer Bou Daher, Postdoc hos Copenhagen University, Science.
Dette understøttes af Torsten Hundebøl Hansen, PhD studerende hos Aarhus Universitet, Geoscience, som fortsætter:
”Jeg er super begejstret for vores samarbejde i dette arbejdsprogram, da det giver mig et formål og nogle veldefinerede mål, jeg kan arbejde imod. Desuden er der altid mulighed for at få værdifuld feedback og gode diskussioner med min gruppe – som er i samme båd. Jeg tror, mange PhD studerende kæmper, fordi de føler sig alene i deres projekter og er usikre omkring kvaliteten samt formålet med arbejdet. Det er jeg aldrig.”
Det er håbet for dette projekt at frembringe en bedre kortlægning af frakturer, som kan bidrage til at forbedre reservoirmodeller samt indikere, hvor man skal bore fremtidige brønde ligesom det forhåbentlig bliver tydeligere, hvordan man skal optimerer eksisterende produktion og injektion.
”Vidensdeling og nye idéer er en stor del af dette samarbejde. Output fra en arbejdsproces bliver til input i en anden, derfor vil levering af ny og unik data, bestræbe sig på at øge forudsigelse af reservoir kvalitet,” afslutter Florian Smit, Postdoc hos Københavns Universitet.
Læs mere om forskningen i Nedre Kridt.