Fra Qatar til Lyngby. Mikro- og nano CT-skannere fra Maersk Oil Qatar er nu sat op i Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre’s kælder. De er klar til at afsløre nogle af de hemmeligheder, der gemmer sig i poresystemerne i Nordsøens undergrund.
Professor ved Københavns Universitet, Theis Ivan Sølling og hans team har arbejdet hårdt for at få installeret de nye mikro- og nano CTskannere i Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre’s (DHRTC) kælder i Lyngby. Skannerne er nu klar til at hjælpe forskerne med at afsløre karakteren af poresystermerne og flowregimerne i Nordsøens undergrund.
"Skannerne bidrager med data, som gør det muligt at beregne petrofysiske parametre som for eksempel porøsitet og permabilitet."
Theis Ivan Sølling
Med de nye skannere er det muligt at observere flowmønstre med en forstørrelse, der bedre passer til det porøse materiale, der udgør Nordsøens oliereservoirs. Dette er gavnligt i undersøgelser, der beskæftiger sig med sammenhæng mellem for eksempel aflejringsmiljø og porekarakteristika.
Teknikker til billededannelse af bjergarter og efterfølgende billedebaseret modellering af petrofysiske parametre har gennem de seneste år gennemgået en enorm udvikling, som har betydet flere let tilgængelige laboratoriebasserede CT-skannere medmikrometer opløsningsevne.
Theis Ivan Sølling siger: ”Skannerne bidrager med data, som gør det muligt at beregne petrofysiske parametre som for eksempel porøsitet og permabilitet. Resultaterne kan endda bruges til at modellere flow af flere ikke blandbare faser som det der involverer olie og saltvand.”
Theis har tidligere arbejdet for Maersk Oil Qatar som Team Lead for Digital Core Lab. Selv om Qatars undergrund består af skeletal kalksten – et carbonat, som har et markant anderledes geologisk oprindelse sammenlignet med det, der findes i Nordsøens kalk – er fokusset i forskningen i høj grad den samme.
Kalksten har for det meste en oliebefugtet overflade, mens kalk for det meste er dækket af vandmolekyler. Forskellen opstår formentlig som et resultat af aflejringsmiljøet, og for kalkens vedkommende er overfladen efter alt sandsynlighed dækket af polysaccharider.
”Jeg håber på at kunne knytte aflejringsmiljøet til karakteren af overfladens dækning og finde ud af den præcise molekylære grund til forskellen på kalksten og kalks overfladeegenskaber. Det er ikke kun et vigtigt spørgsmål i sig selv, det er også et centralt spørgsmål, når det handler om at producere mere olie,” slutter Theis.