Industriteknikerlærling

DTU Kemi
fredag 31 aug 18

Send ansøgning

Frist 28. september 2018
Du kan søge om jobbet ved DTU Kemi ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Får du maskineriet til at spille?

Så bliv industriteknikerlærling på DTU.

DTU i Lyngby er Danmarks førende tekniske universitet. Vi er 5.800 medarbejdere og ca. 11.000 studerende. Vi søger en skarp og serviceminded lærling, som skal være med til at bidrage til, at DTU forsat er blandt verdens førende universiteter inden for naturvidenskab og teknisk videnskab.

Bliv elev på DTU i Lyngby
Maskincenteret på DTU Kemi søger en industriteknikerlærling pr. 1. december 2018. Som industriteknikerlærling på DTU bliver du en del af et spændende og moderne universitetsmiljø. Her møder du studerende og forskere fra mange forskellige lande og kommer til at arbejde sammen med dit team, om at sikre optimale rammer for deres uddannelse og forskning.

Maskincenteret har til opgave, at supportere forskningen og undervisningen med udstyr og komponenter. En helt særlig afdeling, hvor opgaverne er meget forskelligartet både i størrelse og form, og derfor løbende kræver nytænkning.

Arbejdet vil bestå af varierede opgaver med en velholdt maskinpark som omfatter CNC, CAD/CAM og andet relevant produktionsudstyr, hvor du vil deltage i fremstilling af komponenter til udvikling og opbygning af forskning og undervisningsudstyr.

Det vi kigger efter hos vores nye lærling, er at du:
  • Har gennemført grundforløb Metal
  • Er god til at kommunikere på dansk og engelsk
  • Er mødestabil og god til at arbejde selvstændigt
  • Er fleksibel og ambitiøs
  • Er engageret og klar til at tage nye udfordringer
  • Er kvalitetsbevist, struktureret og omhyggelig
  • Er ansvarsbevidst
Det kan du regne med at få hos os:
  • En høj faglig uddannelse
  • Et godt arbejdsmiljø og gode kollegaer
  • Stor fokus på din kompetenceudvikling både fagligt og personligt
  • Medansvar og udfordringer der passer til dig
  • En spændende og varieret hverdag med mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne
  • Et dynamisk miljø med uformel omgangstone
  • Gensidig respekt
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Håndværkere i staten. Arbejdstiden er 37 timer inklusiv frokost.

Arbejdsstedet er DTU Kemi, Kemitorvet byg 207, 2800 Kongens Lyngby.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din ansøgning senest den 28. september 2018. Åbn linket ”ansøg online” udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning, C.V. og eksamensbeviser.

Du er velkommen til at kontakte driftsleder Jimmie Thomsen på 4525 5421 / 2263 5421; jth@kemi.dtu.dk, hvis du ønsker at høre mere om stillingen.

Du kan læse mere om DTU Kemi på www.kemi.dtu.dk

Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

http://www.kemi.dtu.dk/omos/jobliste/job?id=d0a88bf7-22fb-4351-ba1a-52f64534f755
24 SEPTEMBER 2018