DTU Kemi - foto:AFrejberg

Vi fremmer nye netværk og samarbejder

fredag 08 jan 16
|
af Charlotte Malassé

Kontakt

Mads Hartvig Clausen
Professor
DTU Kemi
45 25 21 31

Kontakt

Qijin Chi
Lektor
DTU Kemi
45 25 20 32

DTU Kemi har netop modtaget over en halv million kroner fra Styrelsen for Forskning og Innovations internationale netværksprogram.

Professor Mads Hartvig Clausen og lektor Qijin Chi, begge DTU Kemi, er netop blevet tildelt hver deres bevilling fra det 7. opslag af Styrelsen for Forskning og Innovations Internationalt Netværksprogram 2015 til brug i 2016.

Formålet med det internationale netværksprogram er at fremme nye netværk og samarbejder mellem forskere ved danske institutioner og udenlandske miljøer fra Brasilien, Indien, Israel, Kina, USA, Japan, Sydkorea, Tyrkiet og Sydafrika.

Turen går til Brasilien
Professor Mads Hartvig Clausen har fået præcis 287.950 kr. til projektet Danish-Brazilian Network for Plant Glycoscience.

Bevillingen muliggør to workshops i Brasilien og i Danmark, hvor forskere og forskerstuderende fra Universitetet i Sao Paulo og DTU Kemi mødes, udveksler erfaringer og lærer af hinanden.

Ambitionen er, at netværket vil styrke det bilaterale samarbejde inden for kemisk glykobiologi og inspirere til nye vinkler på forskningen.

Samarbejde med Kina og USA
L
ektor Qijin Chi har modtaget 280.454 kr. til projektet High Energy Density Micro-supercapacitors for Portable Electronic Devices.

Formålet er at etablere et nyt internationalt netværk til videnskabelig udveksling og samarbejde, både via besøg, samt ved at dele ekspertise og faciliteter.

Netværket består af DTU Kemi, Rice University i USA, og fra Kina Shandong University og East China University of Science and Technology.

Det videnskabelige fokus er på udvikling af kondensatorer baseret på avancerede todimensionale nanomaterialer, såsom graphen.