DTU Kemi - Verden rundt med kemi

Verden rundt med kemi

onsdag 27 aug 14
|
af Charlotte Malassé

Kontakt

Charlotte Malassé
Specialkonsulent, Kommunikation
DTU Kemi
23 65 32 27

Gymnasietilbud - DTU Kemi

Udvikling af undervisningsmateriale  til gymnasiet ligger i forlængelse af DTU Kemis andre tiltag på området: foredrag og øvelser på instituttet, samt arrangementer som ScienceCamps målrettet særligt de dygtigste elever i gymnasiet. DTU Kemi har de seneste to år udviklet nye aktiviteter for formidling til gymnasierne, og har arbejdet målrettet på at øge interessen for de naturvidenskabelige fag, særligt kemi. Udvikling af et nyt innovativt undervisningsmateriale, der skaber aktuel videnformidling, ligger i naturlig forlængelse af disse aktiviteter. Følg med på kemi.dtu.dk/verdenrundtmedkemi

Gymnasietilbud - DTU

DTU har et stort udbud af foredrag og øvelser inden for de teknisk-naturvidenskabelige fag, specielt målrettet undervisningen i det almene gymnasium og teknisk gymnasium.

DTU arbejder målrettet på at kvalitetsudvikle tilbud til grund- og gymnasieskolen, så de bedst muligt understøtter det overordnede formål, som DTU har med sit samarbejde med skoler og gymnasier: ”at øge interessen for og skabe positiv holdning til ingeniørprofessionen, teknologi og DTU som institution blandt børn og unge generelt.”

Find inspiration til din kemi-undervisning her!  DTU Kemi har udviklet et webbaseret undervisningsmateriale til gymnasiet med inspirerende videoer og supplerende øvelsesvejledninger og artikler, som frit kan downloades.

DTU Kemi vil gøre forskningen levende, aktuel og mere tilstedeværende hos eleverne i gymnasiet. Med et webbaseret undervisningsmateriale, som taler de unges sprog, på de unges platform, og som er nemt at integrere for læreren i undervisningen, præsenterer vi her Verden rundt med kemi.

Inspiration til din undervisning

Verden rundt med kemi er videoer, øvelsesvejledninger og supplerende artikler inden for emnerne Grøn og bæredygtig kemi, og Medicinalkemi, som tager udgangspunkt i den form og de kvaliteter, som videoformidling har.

Vi har lagt vægt på inspiration og øvelser, som kan bruges som supplement i kemi-undervisningen for at fange særligt gymnasieelevers interesse for den videnskab, der er i kemien, samt hvordan dette kan anvendes.

Videomaterialet tager udgangspunkt i DTU Kemis stærke faglighed og viser, hvordan det med et godt fundament inden for teknik og naturvidenskab - og særligt kemi - er muligt at finde løsninger på nu- og fremtidens udfordringer.

Al undervisningsmaterialet er let tilgængeligt via hjemmesiden kemi.dtu.dk/verdenrundtmedkemi.

DTU Kemi vil løbende supplere med relevante artikler og modtager meget gerne ønsker, kommentarer og inspiration fra gymnasieverdenen.

Gå på opdagelse nu i Grøn kemi og Medicinalkemi og bliv inspireret til videoformidling af videnskab til gymnasiet ...

DTU Kemi - Holdet bag projektet - foto:A Frejberg