Foto: Novozymes

Viden om proteiner skal hjælpe lægemiddelindustrien

onsdag 23 sep 15

Kontakt

Pernille Harris
Lektor
DTU Kemi
45 25 20 24

Navne på alle samarbejdspartnerne:

Danmarks Tekniske Universitet
University of Manchester
Ludwig Maximilians Universität München
Lunds Universitet
Novozymes A/S
Wyatt Technologies Europe GmbH
Medlmmune Ltd
Københavns Universitet
MAXIV Laboratory
Nano Temper Technology GmbH

Projektet:
PIPPI står for Protein-excipient Interactions and Protein-Protein Interactions in formulation.

Viden om proteiners egenskaber helt ned på atomart niveau skal gøre det nemmere og hurtigere for lægemiddelindustrien at lave proteinbaseret medicin i flydende opløsning. Et fælleseuropæisk projekt, PIPPI, med DTU som overordnet koordinator skal over de næste tre år lave en offentlig database med den nyeste viden om proteiners egenskaber.

Gennemsnitsalderen hos Europas befolkning er stigende, og det betyder en tilsvarende økonomisk udfordring for sundheds- og plejesektoren. Samtidig er der kommet større fokus på at lave sikker og risikofri medicin og stigende krav til evalueringen af nye lægemidler og deres evt. bivirkninger. Alt dette har rykket lægemiddelindustrien hen mod de proteinbaserede lægemidler, som har høj specificitet og relativt få bivirkninger. Men viden om hvordan disse proteiner opfører sig i den opløsning de sælges i, mangler i høj grad.

DTU har sammen med en lang række partnere fra både lægemiddelindustrien, europæiske universiteter og andre interessenter fået 30 mio. dkk fra Horizon 2020 til over fire år at lave en database, som skal sikre en mere effektiv udvikling af den meget omfattende og langvarige screeningsproces, som proteinbaserede lægemidler, som f.eks. insulin og væksthormoner, gennemgår inden det kommer på markedet.

”Lægemidler som vi kender dem fra apoteket består typisk af et aktivt stof som fx paracetamol i Panodil. Men udover det aktive stof, er der en masse andre stoffer i den færdige tablet. Hjælpestoffer der f.eks. gør, at tabletten opløses på den rigtige måde og stabiliserer de aktive stoffer. Lægemiddelindustrien laver i dag en meget omfattende screening af alle disse hjælpestoffer for at teste, hvordan vekselvirkningen er med det aktive stof. Det er denne screeningsproces vi håber på at kunne effektivisere med dette projekt,” forklarer lektor på DTU Kemi, Pernille Harris, som er den overordnede koordinator på hele projektet.

Kun få universiteter i Europa har proteinformulering som forskningsområde. Derfor er den farmaceutiske industri ofte nødt til selv at træne nyansatte.

”Vi er stolte af at være en del af et konsortium af ledende europæiske forskere inden for protein- og farmaceutisk videnskab. Vi har høje forventninger til at PIPPI vil booste viden inden for området. Endvidere håber vi, at det vil give øget fokus på proteinformulering, så Europa kan indhente USA og Asien,” siger Jens Bukrinski, seniorforsker, Novozymes A/S.

15 nye ph.d.-stillinger fra 2016

Hvor stoffet paracetamol er et lille organisk molekyle, der i tabletter kan holde sig i lang tid, så er lægemidler, som baserer sig på proteiner ikke så stabile.

Udfordringen med de proteinbaserede lægemidler er, udover at de ikke er så stabile og derfor ikke holder sig i så lang tid, at man fordi de laves i vandig opløsning blandt andet risikerer at proteinerne udfældes i opløsningen.

”Lægemiddelindustrien fremstiller i dag lægemidlerne ved at teste og screene sig frem til hvilken opløsning der holder det aktive stof suspenderet i væsken. Ideen med projektet er, at ikke mindre end 15 ph.d.-stillinger oprettes hos de forskellige partnere i projektet på samme tid. I første omgang skal der laves et omfattende protein-bibliotek, som repræsenterer de forskellige egenskaber proteiner kan have. Egenskaber som størrelse, om de er positivt eller negativt ladede, hydrofobe eller fleksible. Derefter skal deres evner til vekselvirke med forskellige stoffer karakteriseres og det hele samles i en database,” uddyber Pernille Harris.

Viden helt ned på atomart niveau om de forskellige typer af proteiner vil i sidste ende kunne gøre det nemmere at forudsige hvordan et lignende protein, som man ønsker at bruge i lægemiddelindustrien, vil opføre sig. Målet er at proteinet ikke fælder ud i opløsningen og selv om resultatet sagtens kan opnås i dag, kan det være en lang og hård proces at nå der til. ”Og i sidste ende er man måske ikke 100 % klar over hvorfor det egentlig virker,” forklarer Pernille Harris.

De første ph.d.-stillinger slås op i februar 2016.