DTU Kemi -DFF bevillinger

8 mio. kr. fra DFF til DTU Kemi

tirsdag 30 maj 17
|
af Jan Wium

Kontakt

Mads Hartvig Clausen
Professor
DTU Kemi
45 25 21 31

Kontakt

Qijin Chi
Lektor
DTU Kemi
45 25 20 32

Kontakt

Kasper Planeta Kepp
Professor
DTU Kemi
45 25 24 09

Det Frie Forskningsråd (DFF) har uddelt nye bevillinger til forskningsprojekter. Tre af bevillingerne går til DTU Kemi. De tre projekter peger frem mod bedre medicin mod leddegigt, mod optimal udnyttelse af solenergi og mod tidligere og mere målrettet behandling af Alzheimers sygdom.

De to af bevillingerne er fra Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers, og den tredje kommer fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion.

Bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen siger: - Det er kendetegnende for de projekter, vi investerer i, at forskerne har et dybt samfundsansvar og en stor idérigdom.

De tre forskningsprojekter fra DTU Kemi

Professor Mads Hartvig Clausen modtager 2.589.516 kr. fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion til projektet Selective Prodrugs for the Treatment of Rheumatoid Arthritis.

Målet med projektet er at udvikle bedre medicin mod leddegigt. Leddegigt er en sygdom, som vi i dag hverken kan forklare årsagen til eller kurere. Behandlingen består af anti-inflammatorisk medicin, som afhjælper de smerter, der er forbundet med sygdommen. Som med megen medicin er der desværre bivirkninger knyttet til den livslange behandling, hvilket Mads Hartvig Clausen og forskerholdet ønsker at minimere eller helst helt eliminere med deres nye idé. I projektet vil de fremstille en modificeret version af den medicin, som patienter med leddegigt behandles med i dag. Ændringerne består i, at det nye lægemiddel vil være inaktivt i kroppen, indtil det er blevet transporteret frem til de syge led. Her vil det blive aktiveret på grund af det lokale, oxiderende miljø og dermed udøve sin smertestillende, anti-inflammatoriske effekt. Det nye lægemiddel vil ikke have nogen effekt andre steder i kroppen, hvorfor der vil være langt færre bivirkninger med denne behandling, sammenlignet med den eksisterende. Forskningsprojektet vil foregå i Center for Nanomedicin og Teranostik på DTU i samarbejde med Complutense Universitetet i Madrid, Spanien, Forskerholdet forventer, at projektet på under tre år leverer resultater, der vil tillade hurtig klinisk udvikling af det nye lægemiddel mod leddegigt.

Lektor Qijin Chi modtager 2.570.479 kr. fra Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers til projektet Optimization of Assembly and Photoinduced Charge Transfer of Quantum Dot/Perovskite-Graphene Nanosystems.

Solenergi er den grundlæggende kilde til alle de energiformer, som vi har behov for. Optimal udnyttelse af solenergi kan betyde miljøvenlige løsninger på den nuværende energikrise. Kvantepunkter og grafen er begge lovende materialer til udvikling af en ny generation af solceller. Samling af disse to byggeklodser er et vigtigt skridt mod dette mål, men stadig forbundet med store udfordringer. Projektet vil arbejde både med de udfordringer - med henblik på at udvikle metoder til optimal sammenkobling af grafen og kvantepunkter i funktionelle kompositmaterialer - og med at forstå fotoinduceret elektronisk ladningsoverførsel mellem de to komponenter. Forskerholdet vil undersøge sådanne hybride materialers strukturegenskaber, kinetik for elektronoverførsel og kapacitet for generation af fotoinduceret elektrisk strøm ved en bred vifte af avanceret eksperimentel teknik og teoretiske metoder. Forskningen omfatter kontrolleret syntese af kvantepunkter med forskellige beskyttelsesligander, bottom-up samling af grafen og kvanteprikker, samt studier af den elektroniske vekselvirkning mellem de to komponenter. Disse undersøgelser ventes at etablere et solidt grundlag for at optimere design og konstruktion af kvantepunkt-sensibiliserede solceller. Projektet vil blive gennemført gennem omfattende internationalt samarbejde især med en forskergruppe ved Lunds Universitet, Sverige.

Professor Kasper Planeta Kepp modtager 2.499.907 kr. fra Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers til projektet Clinical-Chemical Relationships and Recipes for γ-Secretase Modulators.

Der er ingen kur mod Alzheimers sygdom, og den nuværende behandling forsinker kun sygdommen et par måneder. Da de mest lovende medicinkandidater har fejlet i kliniske tests, er der et stort behov for at forstå de underliggende molekylære mekanismer, som grundlag for tidligere og mere specifik behandling. Gammasecretase er et stort proteinkompleks med fire proteiner, som producerer beta amyloid (Aβ) peptid, der spiller en central rolle i sygdommen. Næsten 200 mutationer i komplekset giver Alzheimers sygdom, men de molekylære årsager kendes ikke. Komplekset bruges i udviklingen af ny medicin, såkaldte gammasecretase-modulatorer. Forskerholdet vil skabe den første fulde atomare strukturmodel af hele proteinkomplekset. Derefter vil forskerholdet kombinere strukturmodeller af mutationer og sin kliniske database for sygdomsforløb af patienter med disse mutationer, for at koble proteinkompleksets kemiske egenskaber direkte til sygdomsforløb og afgøre, hvordan mutationer i proteinkomplekset medfører Alzheimers sygdom. Til sidst bruger de denne viden til at opdage, hvilke specifikke områder og egenskaber i proteinkomplekset, der skal angribes med nye målrettede gammasecretase-modulatorer.

Mere om bevillingerne fra Det Frie Forskningsråd.