Hvert år deltager elever fra gymnasieskolen i konkurrencer, som handler om kemi. Det er 30. gang, at der afholdes KemiOL i Danmark.
14 gymnasieelever er gået videre til 3.runde – DTU-runden. De kommende dage vil eleverne blive udfordret i både kendt (gymnasiestof) og nyt stof (lektier og forelæsningsstof). Der vil være forelæsninger, opgaveregninger og en praktisk og teoretisk prøve.
DTU Kemis forskere – Susanne Mossin, Klaus Braagaard Møller, Niels Engholm Henriksen og Rasmus Fehrmann – står for forelæsningerne i 3. runde.
Eleverne skal igennem yderligere 4. og 5. runde, førend blot fire elever udvælges og kommer med til den internationale kemiolympiade, som finder sted i Ankara i Tyrkiet den 9.-18.juli 2011.
Elever fra følgende gymnasier kæmper om de fire pladser til den internationale kemiolympiade:
|
Munkensdam - Varde – Ordrup – Grenå – Marselisborg – Aarhus Katedralskole – Slagelse – Gl. Hellerup – Aarhus Tech – Holstebro – Rosborg - Aabenraa
|
|
Kontakt
Mette Hansen, , tlf.: 45252382
Læs mere om KemiOL i Danmark http://www.emu.dk/gym/fag/ke/forening/kemiol/index.html
Læs mere om det internationale KemiOL, IChO http://icho43.metu.edu.tr/
Ansvarlig:
...